onsdag den 14. november 2012

God humor på en regnvåd onsdag...

Hvis du trænger til et godt grin sådan en grå onsdag, så prøv at følge dette link!


Dejlig dag til dig!

fredag den 21. september 2012

Nye grydelapper

Gode kolleger syntes jeg skulle have disse grydelapper
eller rettere garn og opskrift.

Dejligt med nye udfordringer - 
altså forstå en ny opskrift.

Jeg er vild med farven!
(De syntes godt nok de skulle have været grønne som på billedet..)


Dejlig dag til dig!

torsdag den 20. september 2012

Rolige farver til mig

Mit nye mormortæppe
til mig selv!

Det er det mest rigtige mormortæppe for mig -
i hvert fald havde min mormor et lignende...


Dejlig dag til dig!

tirsdag den 18. september 2012

Flere sten

Der er nogen ting, jeg bliver ved med at lave flere af.
Blandt andet mine hæklede sten.

Så kommer jeg lige til at give nogen af mine egne væk....


Så er der en der ønsker sig dem....


Så her hækles stadig dele af flakoner til sten.


Dejlig dag til dig!


søndag den 16. september 2012

Små glæder i hverdagen

Når jeg sidder og nørkler, især med mine mormortæpper, og der skal hæftes mange ender,
kan jeg stadig glædes over, at jeg i sin tid fik hæklet en rigtig sød nålepude.
I hvert fald når jeg selv skal sige det.
Jeg elsker farverne og knappen som er gammel og slidt.

Jeg har set dem flere steder.
Min er hentet her



Dejlig dag til dig!

lørdag den 15. september 2012

Fiskeskind i øret...

Altså ørestifter i sølv med fiskeskind
grønne; en af mine gode farver


fundet at bonusdatteren
i Unika Kunsthåndværk i Kompagnistræde i København
Designet af Thora H
inspireret af Islandsk natur;
Ice Design

Sjov idé! 

Hvad jeg ikke vidste at der på Island masseproduceres fiskeskind til alle de store modehuse. 
Jeg er indtil nu  kun stødt på åleskindspunge og tasker.
Måske kommer jeg ikke de rigtige steder;-)
Følg dette link hvis du vil se hvordan de produceres og hvad de for eksempel bruges til!

Dejlig dag til dig!

torsdag den 13. september 2012

Et stort projekt er færdigt!


Så har jeg endelig fået min datters tæppe færdigt, og vi er begge godt tilfredse med resultatet!


Jeg har hæklet to rækker fastmasker hele vejen rundt.


Det endelige mål blev 121 x 165 cm.

Og straks er jeg i gang med et nyt til mig selv. 
Denne gang dog i "granny squares". Der måtte ske lidt forandring!

Det kommer der billeder af senere.

Dejlig dag til dig!

tirsdag den 11. september 2012

Uld-engle

Jeg har noget med engle!
Det vil du kunne se i gamle indlæg.
De hænger rundt omkring i mit hjem.
På billeder
Som små "dukker"

Jeg har for længe siden forelsket mig I Smilerynkers udgave i uld. Og nu har jeg fundet hendes DIY på dem.
På et tidspunkt har hun lavet dem i disse skønne farver.

(Billedet er venligst lånt af Smilerynker)

Og nu har min mor fundet en stor bunke uld i mange farver i "hendes" genbrugsbutik i Aars.



Så nu er de også på min "projektliste"..

Jeg ønsker mig mere tid!!!

Dejlig dag til dig!

søndag den 9. september 2012

Nye tider


Det er virkelig nye tider for mig! 
Jeg havde ikke regnet med, jeg skulle have en Ipad, men det syntes manden.
Så nu undersøges mulighederne med den nye teknik.
Heldigvis har datteren været her, og hun ved lidt mere om teknikken end jeg gør.


Pudsigt nok havde jeg lige fundet min gamle tavle med griffel frem og kridt fra Søstrene,
som egentlig blev købt uden jeg vidste, hvad jeg skulle med det. Men det kunne bruges til Bettys gamle tavle...


Og sådan mødes nyt og gammelt.


Og jeg er vild med begge dele!

Dejlig dag til dig!

fredag den 7. september 2012

Drivtømmer

For lang tid siden havde jeg dette indlæg om et stykke drivtømmer, jeg havde fundet og ville lave til en lysestage.


Nu er det endelig blevet til noget og det er jeg rigtig glad for!
Jeg elsker det rå - naturlige!

Dejlig dag til dig!

onsdag den 5. september 2012

Sådan en ønsker jeg mig også

Denne søde krans som hang på tante Ediths badeværelse!


Den vil passe perfekt i mit sommerhus!

Jeg har tømt mine gamle syltekrukker rundt omkring!


Jeg har stadig flere skaller, men måtte lige sikre mig om limen holdt, og at den ikke ætsede styropyren.

Dejlig dag til dig!

mandag den 3. september 2012

Nyt pynt

På Etsy fandt jeg disse søde øreringe og armbånd.


Købet var let og enkelt!
Og sød sød behandling fra Tracy som har siden Black and white jewels.
Leveret i fine små gaveæsker!

Jeg er helt tilfreds!

Dejlig dag til dig!

lørdag den 1. september 2012

Nyt projekt til sommerhuset

Jeg kan rigtig godt lide disse hyndeovertræk, som jeg første gang så hos vores gode venner i Stockholm, som  er til det lidt "herregårdsagtige" med fine hvide herregårds spisebordsmøbler og lysekrone.


Hynderne var en perfekt løsning til vores gamle stole som manglede nye hynder!

Og lysekronen blev fundet i en antikvitetsbutik i "Gamla Stan".
Med møje og besvær fragtet hjem i fly med ejet sæde ved siden af en stewardesse, da den ikke kunne ligge i bagagerummene, som den flinke dame havde forsikret os om...


Og så stopper det "herregårdsagtige" vist også....

Men nu er det sommerhusets tur! Det vil pynte på vores egetræsstole med betræk som er udlejningsvenligt, men ikke lige så smukt..!

Skal det være i hør, som jeg har rigeligt af, da jeg købte 7 meter, jeg alligevel ikke lige fik brug for??
Romantiske blomster eller måske ternet...??!!

Det må tiden vise!

Dejlig dag til dig!

fredag den 31. august 2012

To skefulde redder dit liv..!!


Ja, det skriver de altså!


På tur rundt i Silkeborg fik jeg øje på en bøtte som denne med
Chiafrø fra Mexicos aztekerindianere, i deres meget inspirerende helsekostbutik...


Da jeg spurgte hvad det var, kunne ekspedienten næsten ikke få armene ned!
Jeg fik en kopi om frøene..


Og hvis alt det, de beskriver passer, så er min sundhed næsten sikret....!!

To skefulde frø rummer:
kalk svarende til flere glas mælk
mere omega-3 end en laksefilet, især hvis de knuses. Det forebygger hjerte-karsygdomme og betændelsestilstande i kroppen 
og 30 % flere antioxidanter end blåbær.
Puttes de i vand, bliver de geléagtige som er god til tynd mave, til at opbygge en slimhinde i tarmene, og danner en barriere, der forsinker optagelsen af kalorier, hvilket forebygger diabetes p.g.a. langsommere blodsukkerstigning.

Hvad med din sundhed, eller er du knap så let at begejstre...
For mig er det en nem løsning at blande dem med myslien!

Dejlig, sund dag til dig!



onsdag den 29. august 2012

Skønne farver!

Da jeg så de nye farver Karen havde fået hjem til Søstrene måtte jeg straks i butikken!
Og der var rigeligt til mig!


Jeg fik købt for en halv bondegård.
Kunne ikke nøjes...
En stor papirpose blev fyldt.
For hvis de nu skulle bruges til et tæppe til mig selv....

Dejlig dag til dig!

mandag den 27. august 2012

Spis maven flad

Med en alder, hvor det ikke længere er nemt at styre vægten, og da min krop i forvejen ikke har det ret godt med hvidt mel og sukker, har jeg nu besluttet mig med at forsøge at spise maven flad!

Jeg er ikke god til kure, og slet ikke noget med kalorietælling!
Og ikke god til at sige nej tak til kage, chokolade, desserter... You name it!

Men foreløbig øver jeg mig på at sige nej tak, spise en masse lækre grøntsagsretter med de rette grøntsager, det rigtige fedt og kød!

Og med bogen "Spis maven flad" er der både en masse opskrifter på ovenstående og på sunde kager.

Så jeg tror ikke jeg kommer til at lide så meget....!

Jeg startede med at låne den på biblioteket.
Men så fandt datteren ud af at den sælges i Kvickly til 160,- kr denne uge, ovenikøbet som dobbeltbog med efterfølgeren "Hold maven flad", så der er dobbelt så mange opskrifter!
Så jeg har været ude at handle.


Foreløbig er vægten faldet pænt på 6 dage, uden jeg føler jeg har levet anderledes end ellers eller lidt afsavn.

Dejlig dag!

lørdag den 25. august 2012

Strik på møbler


Udstillingsvinduet i en af Silkeborgs mange (!!) garnbutikker.

Skønt eksempel på garngrafitti!


onsdag den 22. august 2012

Genialt!

Intet mindre!!

Hos søster og svoger i weekenden fortalte de om en app indkøbsliste du kan få på smartphone og nettet, som du kan dele, med dem der er nødvendige, i mit eksempel manden.

I samme øjeblik du skriver noget ind i din liste, kommer det på mandens liste og på nettet. Eller omvendt.


App`en hedder Our Groceries og er på engelsk, men du skriver bare på dansk. Der er mulighed for at lave overkategorier for forskellige varegrupper, som du også selv let kan lave, og som gør det hele mere overskueligt. 
Der er mulighed for flere lister.

Ingen små sedler der bliver væk!
Godt overblik over det, du mangler!
Og den er ovenikøbet gratis!

Genialt, ikke!!!!

Dejlig dag til dig!

fredag den 3. august 2012

Jeg leger...

I går fandt jeg et billedredigeringsprogram til gratis download program via Oline Art, som har link og vejledning til hvordan du gør.

Jeg var egentlig inde for at se hendes søde hæklerier. 
Men det her vækkede nysgerrigheden, da jeg længe gerne har villet vide, hvordan alle de "professionelle" gjorde. Altså viser et billede som er klippet ud af baggrunden og derfor kan stå på hvid eller anden baggrund.
Med fokus på det, du vil vise.

Her er første forsøg....
Der er lidt vej endnu!
Men billedet var heller ikke taget på lys baggrund, som det anbefales.
Og det var lige rigeligt rundt i forhold til, hvad mine fingre kunne styre en tidlig morgen på fastende hjerte...

Undskyldninger er der nok af!

Jeg leger videre!

Dejlig dag til dig!

mandag den 30. juli 2012

Hæklepinden gløder

Tæppet vokser lige så stille.

Normalvis hækler jeg 10 af hver model og hækler dem sammen.
Jeg kan godt lide der er lidt afveksling. 
Bunkerne er blevet lidt større her i ferien
men nu hækles de sammen på livet løs!


Jeg har også fundet en praktisk opbevaring
når de skal "transporteres" ind og ud
fra stuen til terrassen og omvendt
alt efter vejret:-)


Godt jeg er en gemmer ;-)

Faktisk passer tæppet meget fint til min sofa!
Synd det ikke er der, det skal ligge....

Dejlig dag!

lørdag den 28. juli 2012

Rabarbertid

Sommertid = skønne sager i haven!


Dagens høst af rabarber blev skåret i små stykker
drysset med sukker og vanilje
simret ved svag varme
=
rabarberkompot

Noget af kompotten blev rørt i græsk yoghurt
og bygget op med lag af makroner
og kompot
supernem og rimelig sund

DESSERT

MUMS

Dejlig dag!

mandag den 23. juli 2012

Jeg samler

Jeg samler på gode oplevelser! 
Og inspiration!

På ferien på Samos, som er vores lille yndlingsø i det græske, gik turen endnu en gang op til den lille landsby Kosmadai, hvor vi også var sidste år. 
Byens formodentlig ældste dame, som minder mig om min mormor, har en lille "Taverna".


 
Her bestiller vi lidt at spise, selvom vi overhovedet ikke taler samme sprog.
Sidste år viste hun os "et eller andet ubestemmeligt" i en gryde Det sagde "manden" tak til, mens jeg fuldstændig mistede appetitten....
Det viste sig at være fyldte zucchiniblomster, som smagte aldeles pragtfuldt...!!!!


Og mens vi spiser, kommer hun ud og sætter sig hos os, og vil gerne "snakke". I år var der et par hollændere som var flyttet til byen, som kunne oversætte en smule.


Sidste år havde jeg lidt øje for hendes hjemmelavede hynder på de uens stole, og denne gang fik jeg øje på dem flere steder i den lille by, højst oppe....


Hun viste, med fagter, hvordan hun klipper gammelt tøj op, eller plastik, som hun så hækler af. Og nogle af hynderne giver hun også til nogle af indbyggerne :-)

Jeg viste hende mine hæklerier (desværre kun inderringe fra mormortæppet, jeg er i gang med), som jeg havde med i bilen, og det knyttede helt bestemt et ekstra lille bånd!

I en anden charmerende bjergby, Ambolos, faldt jeg på vores lille spadseretur rundt i byen, over dette lille tæppe, som lå tilfældigt "henslængt" sammen med lidt af hvert...


Dejlig dag og inspiration til dig :-)

lørdag den 23. juni 2012

I gang


Så er jeg endelig i gang! 
Med et mortæppe! 
Jeg kan faktisk huske min mormor havde sådan et liggende, med firkantede stykker i mange farver og sort bund.
Og nu er det så mig der er i gang.
Og det går meget hurtigere end jeg havde troet :-)

Jeg var klar til at begynde i marts, og havde efter mange overvejelser bestemt mig til nogle farver fra Søstrene, men de var udgået på det tidspunkt. Så det blev lagt på hylden for en tid.

Så så jeg et tæppe i en butik i Odense (Overgade)
Nåede dog at blive i tvivl, om jeg overhovedet selv skal have sådan et tæppe....
Så det første... bliver til min datter og hendes kæreste.
Datteren og jeg kørte i Stof og Stil og fandt frem til disse farver, som dog ikke ydes helt retfærdighed med hensyn til farverne ... 

Det blev til 
nøgler marine , 3 oliven, 4 lys grå, 4 mørk grå, 4 sand, 4 lys lilla
og cirka 12 natur til bundfarven.

Jeg har tænkt at tæppet skal være cirka 1,30 x 1,70 meter.

Jeg har fundet god vejledning hos Tante Sød


Og jeg er nået hertil på bare et par uger:-)
Og de unge er tilfredse med det foreløbige resultat :-)


Jeg har brugt denne opskrift (efter de unges ønske):

Start: Hækl 5 lm, saml til en ring m 1 km i første lm.

1. runde: 4 lm (=1 st,1 lm), 1 st + 1 lm 11 g. Slut m 1 km i 3. lm. Ialt 12 st.

2. runde: Start i en af lm-buerne.
3 lm (= 1 st), 1 st, 1 lm, *2 st, 1 lm* i resten af lm-buerne. Slut m 1 km i 3. lm.
Ialt 12 grupper m 2 st.

3. runde: Start i en af lm-buerne.
3 lm (=1 st) + 2 st i lmb, 1 lm, *3 st,1 lm* i resten av lm-buerne. Slut m 1 km i 3. lm.
Ialt 12 grupper m 3 st.

4. runde: Hækl alle cirklerne sammen med 1 farve.
Start i en lm-buerne.
4 lm (=1 dst), 1 dst, 3 lm, 2 dst, (=1. hjørne),
*1 lm, 2 st, 1 lm, 2 st i næste lm-bue,
1 lm, 2 st, 1 lm, 2 st i næste lm-bue,
1 lm, 2 dst, 3 lm, 2 dts, (=2. hjørne)**,
Gentag fra * til ** 2 gange.
1 lm, 2 st, 1 lm, 2 st i de næste to lm-buer, 1 lm, slut med 1 km i 4. lm.

Der er vejledende fotos til hvordan du hækler firkanterne sammen hos 
Sols(tr)ikke.

Jeg har afprøvet flere forskellige måder at hæfte ender på... 
Ved den inderste ring hækler jeg enden med. Men næste rings ender har drillet lidt. Det virkede ikke helt at hækle dem med. De blev for synlige og ikke sikre nok. 
Jeg  hæfter enderne efterhånden som jeg kommer frem, så der ikke venter mig en uoverskuelig bunke, når jeg er færdig.

Jeg har arbejdet med en teknik jeg fandt hos Karinaandehaak
hvor jeg i stedet for at hækle 3 lm, gældende for en stangmaske, starter med en løkke


og derefter hækler den som en stangmaske


og hækler enden med (min egen ide)


Jeg bruger stadig metoden, men uden at hækle enden med, da den bliver for tyk.


Dejlig dag til dig!

onsdag den 20. juni 2012

God start

Sådan ser min gode start på dagen ud for tiden!
Efter en halv times morgenyoga!



Ingefærdrik

Alle ingredienser på "slump" efter smag og behag.

Fintrevet ingefær (dosis kan øges efterhånden som du vænner dig til smagen) presset i hånden 
citronsaft 
honning 
kogende vand


Drikkes på fastende hjerte.


Herefter spiser jeg en god portion økologisk A38
 blandet med hørfrøolie
dryssetmed urtekrams Quinoa müsli 
økologisk müsli 
og blåbær

Alle ingredienser er gode til at stimulere din hjerne og krop!

Som sædvanlig er intentionerne gode!
Så må jeg gøre hvad jeg kan for at holde fast!

Dejlig start på dagen til dig!

mandag den 18. juni 2012

Gyngende 2CV


Sådan kan bilturen hjem fra arbejde næsten beskrives!

Jeg havde nemlig radioen indstillet på Madsen på P4, som jeg nyder at høre, når jeg kører hjem. Han er utrolig vidende om alt inden for musik, og selvom jeg ofte ikke kender dem, han beskriver, er det meget inspirerende at høre ham!

Og i dag havde han besøg at Anne Linnet og Lis Sørensen, som fortalte de havde fået digitalliseret deres Shit og Chanel udgivelser fra 70´erne. Og måske fået dem udgivet??

Selvom jeg først opdagede dem i begyndelsen af 80´erne, da mine naboveninder på efterskolen, som var lidt mere "flippede" end nogen jeg havde kendt tidligere, spillede dem, og inspirerede mig meget!

I 2008 fulgte jeg med i Hella Joofs tv-serie Album, og i et afsnit kørte Lotte Andersen i sin 2CV og lyttede til Shit og Chanel. Jeg kan ikke huske titlen på sangen, men jeg håber den kommer med på deres cd!?


Dejlig dag til dig!

tirsdag den 5. juni 2012

Forvandling

Jeg var ikke just lutter begejstring, da manden kom hjem med en skammel i denne farve


som skulle stå i soveværelset!!!

Heldigvis faldt jeg over bloggen Karinaandehaak som havde en god løsning

Det blev til denne "skammeltop" hæklet i dobbelt bomuldsgarn




Jeg synes den passer godt i farverne nu!


Dejlig dag til dig!

lørdag den 12. maj 2012

Kig ind til Bettina


Jeg ville ikke have noget imod at vinde!


tirsdag den 1. maj 2012

"Rigets" tilstand på en 1. maj

Set fra en bloggers lille hjørne af verden:

Jeg var ikke en af de heldige, der fik fri til middag, så solen måtte vente på mig. 
Den fik til gengæld tid til at varme kroppen godt op senere på eftermiddagen - 
og naboens vimpel gjorde sit bedste mod en blå himmel -


og fra min solseng på terrassen var der tid til at kigge op i den blå himmel og fundere over betydningen af 1. maj -

I en tid hvor fyresedlerne ligger øverst på ledernes skriveborde - 
og deles ud med rund hånd -

Hvor det i det hele taget er trange tider set fra en "arbejders" synsvinkel -
hvor økonomi går frem for kvalitet og omsorg - 
hvor vi alle piskes til at løbe endnu hurtigere -
hvor der ansættes stresskonsulenter til at samle os op hvis vi kollapser - 
hvor ytringsfriheden har trange kår -
 og kan være fyringsgrund hvis du beklager dig -
Hvor fagforeningernes indflydelse er skrumpet og næsten ikke er til at få øje på!

Men jeg kunne nyde solen -

for en stund glemme frustrationerne på en arbejdsplads hvor arbejdet ellers er meningsfuldt -
og værdsat af dem, der modtager vores hjælp -
så længe det varer -

samle energi til at komme ud at løbe for 2. gang!!! - 

Få plukket brændenælder - skvalderkål og mælkebøtter til "forårssuppe"

Glædelig 1. maj!
Velkommen lys og varme!

Må vi kunne se frem til lysere tider - både på samfundsplan og på det personlige!


Det spirer i hvert fald i mine tønder! :-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...